1. Hverdagsmaden er for alle
Formålet med DM i Hverdagsmad er at give alle i Danmark inspiration til at lave bedre mad i hverdagen. Derfor håber vi at kunne være med til at afdække alle nuancerne i den danske hverdagsmad, så vi alle vil blive inspireret til at prøve nogle gode, nye hverdagsretter.

2. Hverdagsretterne er hurtigt lavet
Det skal kunne lade sig gøre at lave et godt hverdagsmåltid selv i den travleste hverdag. Hvis man har de mest basale køkkenkompetencer i orden, vil det ikke kræve mere end ca. en halv times forberedelse at tilberede retterne. Nogle skal måske simre færdig i nogle timer – men selve forarbejdet er hurtigt gjort.

3. Et godt hverdagsmåltid giver overskud og gør os i godt humør
Hverdagsmad smager bedst i godt selskab – uanset om vi sidder sammen med vores familie, venner eller hygger os i tosomhed. Det skaber glæde at gøre noget ud af sine måltider. Og måltidet er en god ramme om livets vigtige samtaler. Indkøb og forberedelser kan også være en oplevelse, hvis vi ser sådan på dem.

4. God mad dufter godt, smager godt, føles godt i munden
DM i hverdagsmad er en god lejlighed til at få introduceret – eller genopfrisket – de basale køkkenkompetencer. Vi lægger vægt på tilsmagningen og varierede konsistenser.

5. Tallerkenen skal se indbydende ud
Det giver endnu mere madglæde, når retterne bliver præsenteret appetitligt. Derfor er vi opmærksomme på farvesammensætningen, mængderne og placeringen af de enkelte komponenter på tallerkenen.

6. Alle skal kunne få fat i hverdagens råvarer, men vi bruger så vidt muligt lokale ingredienser og sæsonens råvarer
Der er meget stor forskel på, hvilke råvarer man kan få fat i landet rundt. Det er et vigtigt grundprincip for DM i Hverdagsmad, at alle skal have mulighed for at lave retterne udfra indkøb i det lokale supermarked. Men vi vil gerne så vidt muligt opfordre til, at man tænker i lokale ingredienser og sæsonens råvarer.

7. Hverdagene veksler mellem travle og langsomme dage. Det gør hverdagsmaden også
Selv hverdage er forskellige – og nogle gange har man langt mere tid og overskud end andre. DM i Hverdagsmad vil gerne dække hele repertoiret, så vi ender med et bredt udvalg af retter, der egner sig til forskellige dagsformer. Samtidig er det en oplagt anledning til at slå et slag for, at man benytter sig af overskuddet på de lidt langsommere dage til at lave lidt ekstra, der kan sikre gode hverdagsmåltider på de travle dage.

8. Hverdagsmaden er en vigtig del af en sund livsstil
DM i Hverdagsmad handler om smag, konsistens og madglæde. Madskribenterne kommer med tips til, hvordan kostfibre, grøntsager og fuldkorn kan indgå i retterne på en sund og velsmagende måde.

9. Man bliver godt mæt og veltilpas, når man spiser hverdagsmad
Et velkomponeret hverdagsmåltid er ikke alene sansemættende. Det fylder også godt i maven på den rigtige måde. Derfor tilstræber vi at gøre de enkelte retter til et ernæringsmæssigt fuldgyldigt måltid.

10. Alle hverdagsretter har deres egen historie
Den danske madkultur er tæt forbundet med madkulturer i resten af verden. De senere år har der været stort fokus på den nordiske mad og vores lokale råvarer. Både ude og hjemme. Men vi bliver også hele tiden selv inspireret til at prøve nye retter og krydderier. DM i  Hverdagsmad har plads til det hele

Min overbevisning er, at de tre udfordringer for en stor dels vedkommende kan løses med planlægning. Husholdning med et godt gammelt ord. Jeg tror på, at jeg med planlægning kan lave både grøn, økologisk og velsmagende mad hver dag uden at bruge flere penge på mad end en dansk gennemsnitsfamilie og uden at bruge mere tid på det end alle andre. Jeg tror at man er mere inspireret til nye grønne retter, når man sidder hjemme og har god tid til at planlægge, end når man står nede i supermarkedet  og har glemt alt andet end at komme hurtigt ud igen.

2011 byder for min egen families vedkommende på eksperimentet: Kan vi en gang om ugen planlægge vores mad, ud fra kriterierne: grøn, økologisk, leveret til vores dør  - og kan jeg dokumentere, at det ikke bliver dyrere, tager mere tid eller bliver kedeligt af den grund? Jeg tror det er en sikker vinder, og her er mine 5 vigtigste grunde til at sværge til planlægning:

Jeg giver mig selv muligheden for at prøve andet end de faste travere. Hvis jeg først begynder at tænke på aftensmaden samme eftermiddag på vejen hjem, eller når jeg står nede i supermarkedet, kan jeg jo ikke huske hvad det var, der lige skulle i den ret, jeg gerne vil prøve. Måske kan jeg ikke en gang huske, hvad jeg har lyst til at prøve.

Jeg står ikke lige med min nye lækre kogebog når beslutningen skal tages. Hvis vi sætter os en aften i ro og fred og finder opskrifter frem derhjemme, så bliver det at prøve noget nyt meget lettere.

Vi sparer tid på indkøb ved at planlægge et stort indkøb om ugen  -  eller få det hele leveret til vores dør fra en eller flere leverandører. En halv time om dagen på indkøb bliver til 2,5 time på en uge. Der kan man netshoppe ret mange madvarer. Og drikke god kaffe samtidig! Jeg vil hellere bruge tiden hjemme i mit køkken – og hvis jeg kan lokke min mand til at tage et stort indkøb om ugen på vej hjem med det vi mangler, ja så slipper jeg helt. Hurra.

Jeg får mere for de samme penge. Min agenda er på ingen måde at spare penge på mad eller at opfordre andre til det. Målet er derimod at få mest mulig kvalitet for pengene. Altså allokere ressourcer fra indkøb af varer, vi ikke får brugt op (madspild) og impulskøb vi egentlig ikke har brug for til bedre kvalitet. Så kan det godt være at grøntsagskassen og den økologiske kylling er dyrere end at købe ind i discountbutikker. Men hvis vi får planlagt at bruge det hele, kan en familie leve sundt og næsten fuldt økologisk for et fornuftigt madbudget.

Og til sidst en foreløbigt udokumenteret påstand: Vi kommer sandsynligvis til at spise sundere og mere økologisk helt uden at gøre andet for det

På en eller anden måde kommer de spændende vegetarretter, fiskedagene og suppedagen ofte kun til at ske, hvis de er planlagte. Og hovsaløsninger har det bare med at være mindre lødige, i hvert fald med det convenienceudbud vi har til rådighed i dag. Det er heller ikke altid, vi lige kan få de grøntsager, vi drømmer om klokken 17.30 i Supermarkedet – og bønnerne kan man desværre ikke sætte i blød et kvarter før maden skal være på bordet.

Færre diskussioner i husholdningen

Nu er min søn ikke stor nok til at diskutere sådan for alvor, men han har lært sig et vigtigt ord i sit lille ordforråd: ”pasta”. Og hvis han nu blev spurgt hvad vi skulle have at spise, hvilket han IKKE gør, så ville det nok være svaret. Hver dag. Så jeg kan lige forestille mig hvordan det bliver når han også kan argumentere for sin sag. Med en madplan er aftenens mad ikke noget der skal besluttes og diskuteres på vej hjem når man er træt og sulten, men noget man i god tid kan komme med sine ønsker til. Og alle kan blive hørt – også pasta-elskeren, som har en aften med sin livret i udsigt inden for nær fremtid..