Om
Velkommen til Frugtformidlingen
Frugtformidlingen er i verden for at hjælpe dig med at opnå dine mål, når du vil skabe opmærksomhed, involvere mennesker og formidle budskaber om mad, råvarer og sundhed.
Vision: Frugtformidlingen vil gøre det nemmere for børn og voksne at træffe sunde valg i hverdagen
Mission: Viden om råvarer – glæde ved bordet
Frugtformidlingen er stiftet i 2003 og ejet af Katrine Terkelsen Roelsgaard og Trine Krebs. Læs Frugtformidlingens historie. I oktober 2011 indtrådte Annemette Østergaard Bach som partner, og det betyder at Frugtformidlingen fremover også har en fast base i Århus.
Vi modtog i maj 2009 Kelloggs’ Kommunikationspris for på fornyende og inspirerende vis at kommunikere om sundhed og ernæring – læs mere her. I marts 2012 modtog vi Det Danske Gastronomiske Akademis hædersdiplom for gastronomisk initiativ.
Vi brænder for at lave positiv og kreativ sundhedsformidling i direkte kontakt med målgruppen. Vores formidlingsform er altid praktisk: Vi skal have hænderne i råvarerne, smage, røre, dufte og dele. Vores sundhedsbudskaber er altid lette at omsætte til hverdagens praksis. Vi tager udgangspunkt i de officielle anbefalinger og sørger for, at der er masser af inspiration til sunde valg næste gang indkøbskurven og gryderne skal fyldes.

