Referencer

Frugtformidlingens referencer

Her kan du se et udpluk af de opgaver, vi har løst siden 2010:


FDB – Hak, snit, steg og lær

FDB Distrikstmøde på Vorrevangskolen i Aarhus,  marts 2012

Når FDB sætter alle sejl til for at hele Danmark skal myldre ud i køkkenerne og lave mere dejlig sund hverdagsmad, ja så er det nærliggende at de medlemsvalgte i organisationen tager egen medicin og holder møder, hvor de laver mad. 75 medlemsvalgte troppede op i gymnastiksalen på Vorrevangsskolen i Aarhus, byggede små køkkener, lavede 15 forskellige grøntsagsretter…og blev lidt klogere på tilsmagning af mad med mange grøntsager. Samtaler på tværs og tips og tricks føg over køkkenbordene.


Catering Forum

Hørning, Odense, Roskilde, januar og februar 2012

350 professionelle køkkenfolk mødte Trine Krebs til en peptalk om, hvordan vi laver enklere mad, sundere mad og hurtigere mad – til de stunder, hvor det skal gå stærkt.


COOP IT går i fisk og grønt

COOP Albertslund, februar 2012

Hele COOPs interne IT afdeling mødte op i et mødelokale ombygget til køkken. Her ventede kogebogssuccesen Nordisk Hverdagsmad dem med retter fyldt med sæsonens grønt og fisk. Der blev fileteret, smagt østers, dampet muslinger og hakket og snittet på dejlige friske grøntsager fra Søren Wiuff. Slutteligt naturligvis et fælles måltid med nordiske retter.


Æblefest i Aabenraa

Aabenraa Kommune og FDB, oktober 2011

Frugtfidusen er en lille fyr, som bor i æbletræer og hjælper børn med at lave lækre frugtdrikke – også i Sønderjylland hvor 0.-3. klasse på Frøslev-Padborg skole fik besøg af Lasse og Annemette, hørte historier og lavede deres egen æble-grøntsagsdrik. Den blev lavet med en stor portion kærlighed og ildhu – og tilsmagt efter alle kunstens regler. Dagen efter fortsatte æblefesten hos 10-Aabenarra, hvor vores mobile køkken summede af liv og der lå en let brise af konkurrence om at udvikle den bedste ret i lokalet. Det kom der 10 meget smukke og smagfulde opskrifter ud af, som dagen efter blev præsenteret for skolens øvrige 300 elever.


Sæson for God Smag i detailhandlen

Gartneribrugets Afsætningsudvalg
Gennem hele 2011 har vi besøgt 120 butikker med Sæson for God Smags Personal Shopper koncept. Her vejleder vi kunderne i grøntsagsafdelingerne i sæsonens frugt og grønt: laver smagsprøver, uddeler opskrifter, tager med kunderne rundt med indkøbsvognen og går i dialog om netop deres udfordringer med at få mand, børn og teenagere til at kaste sig over de gode sæsongrøntsager.


Madpakkeværksteder på tre skoler i Århus

FDB
100 børn fra 4. og 5. klassetrin var i dagene 1.-3. marts 2011 inviteret til Økologisk Madpakkeværksted af FDB i deres eget skolekøkken. Frugtformidlingen stod for opskrifter, planlægning, gennemførsel og opgaver, som klasserne kan arbejde videre med efter madpakkeværkstedet.


Biofach, Verdens største messe for økologiske fødevarer

Landbrug & Fødevarer
Frugtformidlingen har de seneste 5 år sendt et hold formidlere med Landbrug og Fødevarer på Biofach i Nürnberg. Vi har stået for at servicere udstillere, gæster og kokke  på den fællesnordiske stands køkken. Køkkenet fremstiller mad af nordiske økologiske producenters råvarer og serverer det for  hele verdens fagpersoner inden for økologi.


Mad- og råvareuge for førskolebørnene i 6 børnehuse

Gladsaxe Kommune
Frugtformidlingen planlagde og gennemførte i samarbejde med ledelsen og pædagogerne fra 6 børnehuse i Gladsaxe Kommune en uge med fokus på mad, råvarer og gode oplevelser. Fokus var at bruge temaet til at skabe relationer mellem førskolebørn på tværs af deres vante børnehavegrupper. Børnene havde to fælles aktivitetsdage, og ugens øvrige dage blev brugt på udflugter og opgaver hjemme i børnehuset. Fredag sluttede vi sammen af i det fri med en flot frokostbuffet, som selvfølgelig var fremstillet af børnene selv.


Rigtige oste starter med Ø – kampagne for økologisk ost

Sammenslutningen økosalg og oplysning, Økologisk Landsforening
Frugtformidlingen lavede i løbet af 2010 60 demonstrationer i danske supermarkeder på økologisk ost. Her var formålet at formidle budskaber om økologisk produktion samt øge fokus på bredden i udvalget af økologiske osteprodukter i dansk detailhandel – herunder får, ged, rygeost, vesterhavsost, høost mv.


Vi ses i køkkenet – det handler om mad

Danish Crowns kommunikationsafdeling
Frugtformidlingen har gennem flere sæsoner stået i køkkenet for Danish Crown ved  store events i hele Danmark. Vi har besøgt madmessen EAT i København, MAD i Århus, Landsskuet i Herning og mange andre steder. I Danish Crowns køkken laver vi wokværksteder og stegeworkshop med fokus på det hele måltid og det, at lave mad sammen.  På SMUK FEST i Skanderborg har vi de seneste 4 år stået for ledelse af produktionen og de frivillige i Danish Crowns Baconbar.


Folkekøkken i Karup Forsamlingshus

Viborg Kommune
Frugtformidlingens folkekøkken var med til at igangsætte en sundhedsindsats i lokalområdet Karup i Viborg Kommune. Vi stod for menu, bestilling af lokale varer, praktisk planlægning – og ikke mindst ledelse af de frivillige, som stillede op i køkkenet. Der blev lavet mad en hel dag, og slutresultatet blev en skøn 3 retters middag for alle de fremmødte borgere.


Inspirationsdag for elever på produktionshøjskole

Bornholms Kommune
Trine var i køkkenet med elever fra Produktionshøjskolen på Bornholm - Her fik eleverne en peptalk om lokal frugt og grønt i sæson. Dialog med de unge om, hvor grøntsager vokser, hvad friskhed betyder og hvordan vi laver mad med frugt og grønt og smager den til endte i et kæmpe måltid med bugnende fade. De unge prægede selv retterne i den praktiske madlavning og øvede sig i tilsmagning.


Grønnere mødeservering – Inspiration for kantinepersonale

Jyske Bank, Silkeborg
Peptalk om, hvordan mødeservering kan blive mere grøn samtidig med, at der blev serveret 4 tematiske grønne mødeserveringer. Dialog med kantinepersonale om, hvordan de så mulighederne for at ændre på mødeserveringerne. I det hele taget opstart på en proces, hvor Jyske Banks kantiner skal i gang med at udfordre deres mødeservering.


Medarbejderdag på Rynkeby

Alt personale på Rynkeby
En hel eftermiddag brugte alle ansatte i Rynkeby sammen i en stor hal, hvor vi stod for 4 workshops, der hver skulle afspejle én af Rynkebys værdier. Gennem mad, bevægelse, råvarer, sang og kreativitet fik medarbejderne i Rynkeby knyttet oplevelser, smag og sanser på egne værdier.


Stop Spild af mad

Kulturnat i Miljøministeriet
Resterne fra Miljøministeriets frokost tryllede vi om til restemad midt i Miljøministeriets atriumgård, så gæsterne på Kulturnatten kunne få syn og smag for at genvække rester i nye retter hjemme i egne køkkenregioner.


Fødevareministeriets Debatdage

Workshop om MadX og opstartsmøde for Mums – Hurtig Mad kampagnen
Til MadX lavede vi mellemmåltider under hele debateftermiddagen og sluttede af med en workshop, hvor alle 200 deltagere lavede små måltider til hinanden. Til Mums kampagnens opstartsdag isecnesatte vi frokostmåltidet for deltagerene, som et hurtigmads suppekøkken – begge arrangementer handlede om at lave mad med sæsonens danske råvarer.

RSS feeds:Tilmeld dig her