Ingen ved, at medarbejdere i det danske frugt- og grønterhverv får en signifikant højere løn end samme branche i Tyskland, England – og ja, jo mange gange mere end i Polen, Italien og Spanien, hvor der i sidstnævnte findes slavelignende arbejdsforhold med illegale immigranter fra Afrika.

Det skriger jo til himlen i denne solidariske socialdemokratiske velfærdsstat, at alle arbejderne er så solidariske til 1. maj. Men når de står nede ved køledisken, så under de ikke deres arbejderkollegaer 5 øre mere.

Vi har en løntung, solidarisk, ren og fagligt højkvalificeret dansk produktion af frugt og grønt. Det er der bare ingen, der ved. Det er også svært at fortælle uden at sige noget dårligt om vores naboer, som vi holder af og er i EU med. Vi vil jo gerne have, at de køber vores skinker, ik?

Vi gik og troede, at danskerne købte dansk, og vi har lullet os i søvn på den evige overbevisning om, at danskerne aldrig ville svigte dansk landbrug. Wake up to reality. Danske avlere har svigtet at tale med “spiserne” igennem en lang årrække. Masser af landbrugsformidling er skåret væk gennem årene. Og nu når vi dertil, hvor ingen kan huske, hvorfor det lige var, de skulle købe dansk. Og danske landmænd, er det ikke bare dem, der er sure, importerer ulovlige sprøjtegifte og ansætter arbejdskraft fra udlandet til lav hyre?

Når spiseren står med to bakker champignon i hænderne – den ene fra Tvedemose på Midtsjælland og den anden fra Polen, så er der hele 5 kroners forskel. “Spiseren” har ingen anelse om, hvorfor det er en virkelig god investering i det lange løb for sundhed, bæredygtighed, miljø, sammenhængskraft og madkultur at vælge Tvedemoses champignon – det er da bare en svamp.

Nu er det med vilje, at jeg bruger Tvedemose som eksempel, for lige præcis den virksomhed har bevæget sig med kvantespring indenfor produktudvikling og bæredygtig produktion samtidig med, at Kirsten og Jens Christian og deres gode folk er at finde på alle fødevaremarkeder, messer, dyrskuer, åbent landbrug – you name it.

Er der fødevarer, er der mennesker, så er Tvedemose der. Det engagement har båret frugt. Selvfølgelig er de pressede ligesom alle andre, men de bryder tyngdeloven i forhold til, at en så løntung produktion overhovedet stadig eksisterer i Danmark, fordi de har en grad af folkelig opbakning. Der er spisere, som vælger Tvedemoses produkter, fordi Kirsten og Jens Christian er derude, klar til samtale hele tiden.

Der er ikke andet at gøre end at smøge ærmerne op og komme ud og gå i dialog med vores spisere. Genvinde “spisernes” tillid. Vi gør det ikke gennem reklamekampagner. Vi gør det gennem dialog. Og tiden har aldrig været mere moden. Byboerne vil så gerne høre, se og smage. De går endda så langt lige for tiden at de laver fødevarefællesskaber og begynder at dyrke lidt grøntsager.

Det betyder, at vi kan få spisernes opmærksomhed, at de gerne vil lytte, deltage og bidrage. Hvis avlerne tror, at fokus på fødevarefællesskaber, urbane haver og selvforsyning ikke har noget med dem at gøre, så tager de fejl. Det er en interesse og en invitation til samtale, som danske avlere skal gribe.

Dette debatindlæg blev bragt på www.foodculture.dk den 29. januar 2013

Danskerne har sværere og sværere ved at vælge lokale danske produkter, når de står i valget. Hvad skal vi gøre ved det? Flokken er optaget af pris, pris, pris. Selvfølgelig skal vi levere til gode priser – det vil altid være vigtigt på markedspladsen. Kunne det tænkes at vi mennesker også drages af andre aspekter i livet? JA, er svaret.
Vi drives af andres valg, vi drives af følelser, vi drives i høj grad af sanselige påvirkninger – og det skal vi tage mere alvorligt i vores samtale og væren med de danske forbrugere.

Derfor, må vi i gang med det lange seje træk, det er at sætte nye dagsordener for samtalen om råvarer i det her land. Danskerne har pengene. Nogen af dem kan endda stadig smage. Men de kender os ikke, de har ingen følelser, der aktiveres, når de står med vores produkter i hånden. Ingen oplevelser med vores produkter, hvor de husker børn, mand og hund kaste sig over vores varer med strålende øjne.

Vi skal ud, vi skal åbne op, vi skal være, hvor forbrugerne er. Vi skal i samtale. OG det er ikke fordi vi skal ud og aktionere, råbe eller fylde. Vi skal være os selv. For vi er professionelle, bæredygtige, faglige kapaciteter med smagsfyldte og friske varer.

Start i dit eget forsamlingshus – til hver en fest, skal der være lækre velsmagende retter med dine råvarer og dit smil og din viden og din stolthed. Du behøver ikke have talens vingesus i din magt. Du kan sagtens vise, hvad du kan – uden et ord. Stoltheden mærkes, smages og flytter mennesker, som er dig nær. Du ved successen er hjemme, når én af egnens grøntsagshadere, højlydt siger: ” det smager da ik så ringe, det her.”

Hvis du har overskud til mere, så inviter danskerne ind på din bedrift, vis dem frøet, marken – fortæl dem, hvordan du arbejder med naturen og jorden. Lad dem høre at du er et dybt fagligt menneske, som gør sit yderste, for at vi kan få den bedste mad på bordet. Fortæl, alt du ved om smag, friskhed – og lad andre smage. Du ved succesen er hjemme, når skuldrene på familien er sunket 5 centimeter og far og mor smiler, fordi deres børn kan hive gulerødder op af jorden.

Kig omkring dig og se om du har allierede, der vil hjælpe dig. Lige nu er Fødevarefællesskaberne med til at sætte en dagsorden, som jo faktisk fremmer din sag. Danskere, som ikke kender til dyrkning, begynder at interessere sig for det. Og nogen dyrker endda spæde haver i byerne og kalder det urban farming. Det er et udtryk for interesse for dit fag. Hjælp dem, så får du endnu flere ambassadører.

Der er masser at gøre lige der, hvor du bor. Samtidig er der også den store kollegiale samtale, som vi må skabe sammen, den nationale fortælling. Hvor vi mødes og giver gas på alle tangenter, så vi kan inspirere hinanden og vores forbrugere.
Brug det skønne grundarbejde, som SÆSON for god smag, sætter i søen hver dag, om det er i magasinet, på facebook, i pressemeddelelser – det lange seje træk er I allerede er i gang med. I kunne være meget mere med derude og dele billeder, opskrifter fra SÆSON på jeres sites, kommentere, invitere. Jeg ved ikke om I er klar over, hvor mange positive tilbagemeldinger SÆSON faktisk får fra helt almindelige danskere. I har fat i noget der, som I kan være med til at give endnu mere liv. Det er jer, der giver SÆSON liv. Og flokken vil have liv. Det er ligesom i gode gamle dage, hvor det bare var sjovere, at være der, hvor rygerne var…for de havde jo noget at tale om – og derfor var der liv. Det er ikke så svært. Det skal bare gøres.

Vi skal have sat liv i alle hjørner, lokalt, på nettet men også nationalt: Vær med til at lave store oplevelser, som sætter et aftryk for en mangfoldig, glædelig og grøn madkultur i Danmark. Vær med til at fortælle historien for dig selv, dine kollegaer og din omverden: Vi er noget særligt, vi gør noget særligt – og det er alle pengene værd det vi gør. Den samtale må aldrig stoppe.

Tag del ved at være med til at skabe et imponerende opbud af kvalitetsråvarer på Foodfestival 2013 – GAU har via fondene givet et bidrag til, at vi kan være til stede, så det kommer til at fylde noget. Vi er klar med masser af værksteder, hvor gæsterne kan være med til at lave mad med dine varer. Masser af plads til dine varer og masser af plads til dig og dine samtaler med danskerne – festlige faglige samtaler, som giver dig inspiration til resten af året.

Ringe i vandet, skabt af jer, kan over de næste år, være med til at vi sammen vender flokken til at købe lokale højkvalitets grøntsager til den rigtige pris. Det kræver hårdt arbejde. OG det kan lykkes. Jeg glæder mig til arbejdet og glæder mig til at vi mødes derude på de grønne madbarrikader – altid væbnet med smil, glæde, faglighed og stolthed. Godt nytår

TRINE KREBS, Frugtformidler

DOWNLOAD SOM PDF Kommunikation og markedsføring Sept 2012